‹ Tilbage

Ældresagen Tørring-Uldum på vandretur

Lørdag d. 7. april afholdte Ældre Sagen Tørring-Uldum en vandretur

31 deltagere var mødt op i det dejlige vejr, den startede med kaffe og kage ved udspringende i Tinnet krat.
Efter kaffen gik vi over til Bassin ruinerne, det var, da de blev etableret i 1930erne, Nordeuropas største badeland, folk valfartede hertil fra nær og fjern. Der var opstillet Pavilioner, hvor der også blev afholdt baller med mere sommetider så voldsomt at Landbetjenten måtte ud og skille de strids lystne.

En af lørdagens vandrere, havde som ganske lille knægt badet i bassinerne. En af karlene på en af egnens gårde druknede derude, stedet lukkede derefter, men åbnede igen et par år efter, men da var miljø og hygiejnekrav blevet så store at den nye ejer af Tinnetgård ikke ville være med længere.

Vandringen begyndte rundt ved Skjern åens udspring som er ca 70 meter syd for søen som mange tror udspringet starter i. Videre ud på Hærvejen, Anders Jørgen fortalte om området om den gamle Hærvej som starter i Viborg og fortsætter langt ned i Europa. Da Kvægavlerne kom med deres store Kvæghjorde kunne vejen være lige så bred som nutidens motorveje, var vejen blevet pløret flyttede man den bare lidt højere op, hvor det var mere tørt og fast (det skulle man lige gøre idag så ville myndighederne være der)

Turen gik forbi Margrethediget, hvor Frederik den 7 Satte en Fredssten til stor irritation for en landmand, da Kongen trådte i hans havre.

De fleste stoppede ved Øster Nykirke, men nogle ville ned og se Danmarks ældste vejskilt (sten),på tilbagevejen drak vi kaffe ved de ny opstilldede borde ved Vandskellet.

En rigtig dejlig tur, nogle ville gerne gå lidt hurtigere, men turen var for alle, også de langsomt gående, men vi vil fremover prøve at lave så vi går i 2 hold.

 

Anders Jørgen Andersen, Ældre Sagen Tørring-Uldum

Ældre Sagen Tur 1Ældre Sagen Tur 2