‹ Tilbage

Nye kørestole blev indviet

Torsdag d 15. juni var en helt særlig dag på Nedergården i Uldum.

Skubberne skulle sammen med beboerne indvie de nye kørestole, der er blevet indkøbt med midler søgt ved Velux Fonden.

Kørestolene skal gøre det nemmere for skubberne, da der bl.a. er mulighed for at sikre, at dækkene er frisk pumpet inden afgang, og samtidigt har de også søgt om penge til sikkerhedsseler, så alle kan komme sikkert med på tur.

Fem frivillige skubber sørgede for, at fem beboer på plejecentret kunne komme ud og nyde det fine vejr, der selvfølgelig var bestilt i dagens anledning.

Turen gik ud for at se det nye byggeri ved Jysk, og snakken gik lystigt. De mange fine markblomster blev kommenteret, og en af beboerne konkludere, at der er en helt særlig ro, når man kommer ud i naturen. Dagens tur varede i alt en time, og da vi kom retur til plejecentret var der kaffe og kage, og køkkenet havde i dagens anledning lavet en skøn kage.

Skubberne mødes hver torsdag, når vejret tillader det, så der er gode muligheder for at kommer ud og få vind i håret, og nyde naturens ro.

Der skal lyde en stort tak til Velux Fonden, der med deres bidrag har sikret mange gode ture til både beboerne og de frivillige. Samt stort tak til de frivillige der gør det muligt.

Malene Skovbakke

 IMG 0983IMG 0984IMG 0997IMG 0966